søndag den 25. december 2011

Christmas eve and christmas day

Så er juleaften og juledag overstået. Det var meget mærkeligt ikke at holde jul som jeg plejer. For at være ærlig føltes det ikke rigtig som jul. Men det er jo klart når man har holdt jul på samme måde i 16 år og så pludselig skal holde det på en helt anderledes måde.

Ian kom hjem allerede for en uge siden. Jeg fik ferie onsdag og Trista og Britta kom hjem fredag. Torsdag skypede jeg med mine forældre og min søster og Casper som er i Californien lige nu. Meningen var at vi skulle åbne en "familiegave" hvilket viste sig at være en Harry Potter box med alle filmene, special edition.  Lørdag d. 24 stod jeg så op og skypede først med min moster og morfar. Lidt senere skypede jeg med mine forældre som var i københavn og holdte jul med min fars side af familien. Forbindelsen var meget dårlig, men de åbnede de gaver jeg havde sendt dem; Et skærebræt formet som Michigan med Manistee markeret med en stjerne og et af mine seniorpictures forstørret og i en ramme. De så ud til at hygge sig, og jeg ville nu også gerne have været der. Omkring klokken 3 kom Chris' mor og bror Glen, hans kæreste og hendes datter og vi satte os til bords. Vi skulle have 'prime rib', twice baked potatoes som var en slags bagte kartofler, men ost og cremefraiche, rejer, verdens fucking bedste boller og noget gulerodshalløj. Efter vi havde spist tog vi om til Jerrys fars hus hvor hele hans familie også var. Jeg følte mig lidt uvelkommen for at være ærlig. Ikke at de ikke var søde og sådan, men følte at det var ret påtrængende på en måde, at være i en fremmeds hus, sammen med en andens familie juleaften. Nå, men vi havde alle sammen taget en gave med til at lege en slags pakkeleg, men fordi noget af familien var i kirke var de blevet forsinkede. Trista, Britta og jeg tog i K-Mart for at finde et brætspil vi kunne spille senere. Kunne ikke lade være med at tænke på hvor bizart det var at være i K-Mart juleaften. Da vi kom hjem var alle kommet og vi legede pakkeleg. Jeg endte med at få en flaske chokovine, to rødvinsglas og en æske chokolade. Efter det tog Chris, Jerry og Ian hjem, mens Trista, Britta og Jeg blev lidt for at spille det brætspil vi havde købt færdigt. Da vi kom hjem så vi Melancholia, og jeg faldt i søvn i 'min' stol.


Skype med mine forældre


 Cookies

 puslespil og trivial pursuit 

 The prime rib

 Juletræet med alle gaverne
 Britta: "Raidar looks drunk."

 SNEEEE!!

 Glad idiot i sneen.

 Julebordet

 Chris i køkkenet

 "Julemaden".. Ikke helt det samme som flæskesteg og and. 
 Fra venstre: Grandma Neeta, Chris, Jerry, Holly's datter, Holly, Glen og Ian

 Britta og Trista

 Chris' pakkelegs gave. Hun endte dog med Bloody Mary mix.

 Britta valgte sin egen gave, en expressomaskine.

 Min gave, chokovine, chokolade og to vinglas.
 Glad Jerry der pakker op. 
 Ian fik en skovarmer. 



Næste morgen blev jeg vækket kl. 11 og vi satte os allesammen ind til træet for at åbne gaver. Først kiggede vi hvad Santa havde puttet i vores stocking, som var en toblerone, en milkiway, et par øreringe og victoria's secret undertøj. Jeg fik de andre overtalt til at vi åbnede gaver som vi gør i min familie, nemlig med at man slår med en terning, og hvis man får en 6'er eller en 1'er må man vælge en gave. Jeg fik et par gaver herhjemmefra, fra Chris og Jerry og fra Britta. Vi havde trukket lod om hvem der skulle give gave til hvem, så Trista og Ian, og Britta og mig endte med at give hinanden. Jeg havde købt en make-up pung med eiffeltårnet på fordi hun skal til europa i marts, make-up fjerner og en god neglefil. 
Nu skal vi så bare hygge os hele dagen og spise snacks. I aften laver Trista så indisk mad. 


 Vores christmas stockings 

 Min stocking 



 Mig og Ian

 Ian, Trista og jeg.

 Vi åbner gaver. 


 Min gave til Britta

 Igen glad Jerry der åbner sin gave
 Ian fik to grammofonplader

 Mine gaver. Et hjemmestrikket tørklæde fra trista, et tørklæde, og to armbånd fra moster, pilgrim øreringe og Anders Matthesen dvdbox fra mine forældre, Michigan State yogapants og noget billedophæng halløj fra Britta, og en tunika og en pyjamas fra Chris og Jerry. 

 Freya, Tristas kat som gemmer sig hihihi
Karry sild!! Lidt jul er det da.


Alt i alt har det været en god jul. Det ikke en dårlig måde at holde jul på, det er bare anderledes. Personligt kan jeg bedst lide den danske jul, fordi det er den jeg er vant til. 

God Jul og mys til alle. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar